Om Movewell
Movewell er forhandler af FUSION high performance sportstøj - men også meget mere end det. Vores samarbejdspartnere er virksomheder, der ligesom os, ser en kæmpe værdi i at have sunde og aktive medarbejdere. Movewell startede tilbage i februar 2020, med ambitioner om at bringe organisationer tættere sammen om sundere vaner. Det skulle gøres ved at fremme en kultur, hvor bevægelse, fællesskab og trivsel skabes gennem motion. Du ved det nok allerede, men sunde medarbejdere er også mere effektive og generelt gladere. Og hvem kan ikke lide glade og effektive medarbejdere?
Siden vi startede, har vi samarbejdet med mere end 500 virksomheder, hvor medarbejderes trivsel og motivation er i højsædet. I samarbejde med dig identificerer vi, hvad der motiverer netop dine medarbejdere, og tilbyder hjælp og sparring til eksekvering af initiativer, der giver lyst til motion.
Foruden det sundhedsfaglige aspekt (som i sig selv burde være nok), får din virksomhed også en unik mulighed for at synliggøre et stærkt værdisæt overfor kunder, samarbejdspartnere og ansatte. Jeres logo kommer til at fremgå tydeligt på tøjet og i får adgang til jeres egen portal, hvor der vil være mulighed for at shoppe et udvalg af FUSION. Jeres organisation har altså en unik mulighed for Employer-branding, når i sammen deltager i konkurrencer, events og løb, eller repræsenterer virksomheden på flotteste vis, når de efter en travl dag på arbejdet, skal ud og dyrke motion. Så gør som mange andre og dyrk dine medarbejderes sundhed og vær med til at skabe et friskt og aktivt arbejdsmiljø.
Jan Møldrup - Movewell

Jan
Jan er en engageret og kreativ entreprenør med fokuseret positiv energi, som kan skabe resultater igennem, – og sammen med andre. Han startede Movewell tilbage i februar 2020, med ambitioner om at bringe organisationer tættere sammen om sundere vaner. Det skulle gøres ved at fremme en kultur, hvor bevægelse, fællesskab og trivsel skabes gennem motion. Jan er selv meget aktiv i fitness centeret, på cyklen, golfbanen eller i padelhallen.

Frederikke
Frederikke har kontakten med flere af Movewells nye kunder, samt hjælper til med den daglige drift i hverdagen. Derudover bidrager hun som marketingkoordinator i virksomheden. Udover arbejde og skole, cykler Frederikke elite-landevejscykling som hun er meget passioneret omkring.
“Jeg finder det meget interessant at kombinere min passion omkring cykelsport og studie, sammen med mit arbejde hos Movewell. Jeg synes, det er fedt at kunne bidrage til Movewells fokus på at bringe organisationer tættere sammen omkring sundere vaner og skabe et fællesskab baseret på trivsel og aktiv livsstil.”

Natascha
Natascha har flere års erfaring inden for marketing, kommunikation og projektledelse og har gennem sin karriere arbejdet med både strategi, digital udvikling, content og koordinering. Hos Movewell har hun fokus på at styrke virksomhedens synlighed, kommunikation og relationer til både eksisterende og nye kunder. I hverdagen bidrager hun til den daglige drift og udviklingen af Movewell.
“Jeg synes, det er fedt at være en del af Movewell, hvor vi kombinerer stærke produkter med gode relationer og en mere aktiv hverdag.”




